Selvrisiko på husforsikring

Selvrisiko er det beløb, du selv betaler, når du får en skade på huset. Jo højere selvrisiko du vælger, desto lavere bliver prisen på husforsikringen. Hos de selskaber, vi har set på, ligger valgene mellem 0 og 7.500 kr. Ved enkelte skadetyper og ved stormflod gælder der særlige regler.

Herunder gennemgår vi, hvordan selvrisikoen virker, hvilke niveauer selskaberne tilbyder, hvornår høj selvrisiko kan betale sig, og hvilke særlige selvrisici du skal kende.

Hvordan virker selvrisiko på husforsikring?

Når du anmelder en skade, trækker selskabet selvrisikoen fra erstatningen. Er skaden mindre end selvrisikoen, får du ingen udbetaling.

Eksempel (fiktive tal): En storm river tagsten af. Reparationen koster 12.000 kr. Har du 3.000 kr. i selvrisiko, betaler du 3.000 kr., og selskabet betaler 9.000 kr. Koster skaden 2.500 kr., betaler du det hele selv.

Gjensidige skriver, at de fleste private forsikringer har selvrisiko pr. skade. Hvis flere skader skyldes samme hændelse, eller flere dækninger berøres, kan der gælde særlige regler, som står i policen.

Har du både hus- og indboforsikring i samme selskab, kan du i nogle tilfælde nøjes med én selvrisiko. Forbrugerrådet Tænk nævner indbrud, der rammer både hus og indbo, som eksempel.

Typiske selvrisiko-niveauer

Selskaberne oplyser sjældent alle niveauer på deres hjemmesider. Tabellen viser, hvad vi har kunnet finde.

Kilder: selskabernes hjemmesider, set 10. november 2026, og Forbrugerrådet Tænk, 6. oktober 2026.

Hos andre selskaber kan niveauerne være anderledes. Tjek altid tilbuddet eller policen.

Hvornår kan høj selvrisiko betale sig?

Høj selvrisiko kan betale sig, hvis du sjældent anmelder skader og har en buffer til at betale selvrisikoen. Forbrugerrådet Tænk anbefaler at overveje højere selvrisiko, hvis du har økonomi til selv at betale små skader.

Sådan regner du det ud:

1. Bed om to tilbud på samme dækning med forskellig selvrisiko.
2. Find forskellen i årlig pris.
3. Find forskellen i selvrisiko.
4. Del forskellen i selvrisiko med den årlige besparelse. Så ved du, hvor mange år uden skader du skal have, før det går lige op.

Eksempel (fiktive tal):

Her tager det 7,5 år uden skader, før den høje selvrisiko har tjent sig hjem. Får du en skade hvert femte år, er den lave selvrisiko billigst. Tallene er opdigtede. Brug dine egne tilbud.

Hvad koster de typiske skader?

Forsikring & Pensions statistik for villaer og huse i 2024 giver et billede af skadernes størrelse. Gennemsnittet pr. anmeldt skade er vores egen beregning. Det omfatter også skader uden udbetaling og er derfor lavere end den typiske udbetaling.

Kilde: Forsikring & Pension, årlig skadesstatistik 2006-2024.

Mange skader er altså mindre end ti tusind kroner i gennemsnit. Jo højere selvrisiko, jo flere af de små skader betaler du selv.

Tidligere skader påvirker prisen

Forbrugerrådet Tænk og Tryg skriver, at tidligere skader kan give en højere pris. Med lav selvrisiko anmelder du måske flere små skader, og det kan påvirke prisen senere. Det er endnu en grund til at vælge en selvrisiko, der passer til din økonomi.

Særlige selvrisici på husforsikringen

Selvom du vælger én selvrisiko, gælder den ikke altid for alle skader.

Rør og stikledninger er den dyreste skadetype på huse. Ifølge F&P udgjorde de 1,24 mia. kr. af erstatningerne på villaer og huse i 2024. Læs mere om dækningen for rør og stikledning og om insekt- og svampeskade.

Selvrisiko ved stormflod og oversvømmelse

Stormflod og oversvømmelse fra vandløb og søer dækkes ikke af husforsikringen, men af en statslig ordning, som Naturskaderådet administrerer. For at få erstatning skal huset være brandforsikret, og skaden må ikke være dækket af anden forsikring.

Kilde: Naturskaderådet, typiske spørgsmål om naturskader og dækningsvejledning (opdateret juli 2022), set 10. november 2026.

Naturskaderådet skriver, at selvrisikoen ikke pristalsreguleres, og at et sommerhus, der står som helårsbolig i BBR og bruges som helårsbolig, får selvrisiko som et helårshus.

Ordningen finansieres via en naturskadeafgift på brandforsikringer. Den er 40 kr. pr. police, heraf 30 kr. til stormflods-, oversvømmelses- og tørkepuljen og 10 kr. til stormfaldspuljen.

Almindelige stormskader og skybrud er derimod dækket af husforsikringen med din normale selvrisiko. Læs mere om storm og skybrud.

Sådan vælger du den rigtige selvrisiko

• Vælg et beløb, du kan betale med kort varsel. Gjensidige råder til at vælge en selvrisiko, du realistisk kan betale, også på en dårlig dag.
• Brug samme selvrisiko, når du sammenligner tilbud.
• Tjek, om der er særlige selvrisici på de dækninger, du har brug for.
• Spørg, om du kan ændre selvrisikoen senere. Hos LB kan du ændre den på Min Side. Hos Gjensidige går det via kundeservice.

Selvrisikoen er en af de faktorer, der påvirker prisen på husforsikringen mest.

Opsummering

Selvrisikoen er din egen andel af en skade. Højere selvrisiko giver lavere pris, men du betaler selv flere små skader. Hos de selskaber, vi har set på, ligger valgene mellem 0 og 7.500 kr., og flere selskaber har særlige regler for fx råd, svamp, glas og sanitet. Stormflod dækkes af Naturskaderådets ordning med en selvrisiko på 5 % for helårshuse, mindst 5.000 kr. og højst 30.000 kr.

Vil du se, hvad dit hus koster at forsikre med forskellig selvrisiko, kan du skrive din adresse på forsiden og få et tilbud.